Vejledning til opsætning af homeo produkter. Hvis du har købt et Smart Home produkt, skal du først have app’en installeret. Opsætning af WiFi repeater finder du længere nede på siden.

Kom godt igang med Smart Life app’en

Hent Smart Life app’en på App Store eller Google Play. Ikonet ser sådan ud:

Registrer dig i app’en, og hav din e-mail klar. Du skal nemlig bruge en 6-cifret kode som app’en sender til din e-mail, for at bekræfte din e-mail adresse.

Når din konto er bekræftet, og du er inde i app’en, er det tid til at oprette et hjem. Du kan kalde det “Hjem”, “Sommerhus” el.lign, eller måske din adresse. Det er det hjem, hvor du senere kan invitere Family members(familie medlemmer) som også har oprettet en Smart Life konto.

Når du har oprettet dit hjem, er det tid til at oprette rum(Rooms). App’en foreslår selv en række rum, og du kan altid senere ændre navngivningen til “Stue”, “Soveværelse” osv. Det er især en fordel hvis du ønsker at forbinde en tale-assistent som Google Home Mini. Så kan du f.eks. sige “Tænd alt lyset i Stuen”.

Når konfigurationen af app’en er færdig, er du klar til at forbinde dit første Smart Home produkt!

OBS: I denne verden af “Internet of Things” og smart home produkter, bliver Smart Life app’en konstant opdateret og forbedret, så vi opfordrer dig til at gå på opdagelse i de mange funktioner og muligheder, som dit nye Homeo produkt tilbyder. Rigtig god fornøjelse!

Stikkontakt & switch(relæ)

Sådan tilslutter du en stikkontakt, switch, sensor mv.

  1. Tryk 6-7 sekunder på den fysiske knap på produktet. Nu vil en lille diode begynde at blinke hurtigt(ca. 2 gange i sekundet)
  2. Nu er du klar til at tilføje enheden via din Smart Life app. Tryk enten på knappen “Add device” eller +’et øverst i højre hjørne. Vælg den rigtige enhed i app’en. Stikkontakten er den aller første valgmulighed “Electrical outlet”. Hvis du er i tvivl, vælger du “Other products”(findes i bunden af listen). Tryk så på knappen “Confirm light blinks rapidly”. Herefter søger app’en efter enheden, og forbinder dit Smart Home produkt til dit WiFi netværk. Når produktet er forbundet til dit netværk, kan du navngive den, og vælge hvilket rum den befinder sig i.
  3. Det var det! 🙂
Tilbud
-8%
Tilbud
Kamera

Tilslut dit Smart Home kamera til app’en

Kameraerne er virkelig smarte, når det kommer til konfiguration. Så snart du har tændt kameraet for første gang, vil det efter 1-2 minutter være klar til at blive konfigureret. De fleste modeller lyser/blinker for at vise de er klar til at blive konfigureret. Enkelte modeller har en stemme der siger “Ready for configuration” eller lignende. Hvis ikke, skal du finde reset-knappen. Typisk en helt lille knap der skal trykkes ind med en kuglepen, eller medfølgende pen.

  1. Så snart kameraet er klar til konfiguration;
  2. Tryk enten på knappen “Add device” eller +’et øverst i højre hjørne i Smart Life app’en. Vælg “Smart camera” – find den under fanen “Security & sensor”.
  3. Tryk på knappen “Next step”
  4. Indtast koden til dit WiFi netværk, og tryk “OK”. Husk at dit WiFi netværk skal være 2,4GHz. Alle enheder understørre 2,4GHz, og ikke 5GHz.
  5. Nu viser din mobil en QR-kode, som du skal holde op foran kameraet med 20-30cm afstand. Kameraet giver typisk en indikation, så snart den har læst QR-koden.
  6. Kameraet er nu indstillet, og du er klar til at navngive det, og vælge hvilket rum kameraet befinder sig i.

Lyspære

Forbind en Smart Home lyspære

Lyspærerne er de eneste enheder som ikke har en fysisk knap. Derfor er fremgangsmåden lidt anderledes, for at få pæren i det modus hvor den er klar til at forbinde til dit WiFi netværk. Der findes 2 metoder, og i udgangspunktet er det altid “quick mode” metoden der skal bruges:

  1. Sæt pæren i en passende fatning, og tænd – sluk – tænd – sluk – tænd for pæren. Hvert tænd/sluk bør tage ca. et halv til et helt sekund.
  2. Vent 5 sekunder.
  3. Pæren begynder nu at blinke, forholdsvist hurtigt.
  4. Nu er du klar til at tilføje pæren via din Smart Life app. Tryk enten på knappen “Add device” eller +’et øverst i højre hjørne. Vælg “Lighting Devices” eller “Other products”(findes i bunden af listen). Tryk så på knappen “Confirm light blinks rapidly”. Herefter søger app’en efter pæren, og forbinder pæren til dit WiFi netværk. Når pæren er forbundet til dit netværk, kan du navngive pæren, og vælge hvilket rum den befinder sig i.

Tilbud
Tilbud
Tilbud
Tilbud
-20%
-25%
WiFi repeater

Opsæt din WiFi repater

Følg disse trin, så er du snart klar med et forstærket WiFi signal:

  1. Start med at sætte repeateren i en stikkontakt i nærheden af din internet router.
  2. Forbind din mobil eller computer til det WiFi netværk der hedder “WiFi-Repeater”
  3. Åbn nu din browser og indtast adressen “192.168.10.1”
  4. Log ind ved at taste “admin” i Username, og “admin” i Password feltet. Nu er du logget ind på din nye repeater.
  5. I den grønne kasse “Wizard”, trykker du på knappen “Repeater”
  6. Nu vælger du i listen over trådløse netværk, din egen internetrouter.
  7. I feltet “Repeater ssid” foreslår vi at du fjerner det foreslåede “_Ext”, så der står nøjagtig samme navn som din router i forvejen har. Det er selvfølgelig valgfrit hvad du kalder din WiFi repeater.
  8. I feltet “Security key” taster du din nuværende kode til dit trådløse netværk
  9. Tryk herefter på “Apply” knappen. Nu konfigureres og genstartes din nye repeater.
  10. Giv den et par minutter til at genstarte. Nu bør den fungere efter hensigten, og forlænge dit signal. 🙂

Rigtig god fornøjelse!

Placering af repeateren

Når du skal tilslutte repeateren, skal du huske at placere den et sted hvor den modtager et ordentligt signal fra dit eksisterende Wi-Fi netværk. For uden et godt signal, kan den heller ikke sende et godt signal videre. Placer den et sted i “udkanten” af der hvor dit eksisterende trådløse netværk dækker, så den kan forlænge signalet videre derfra.

-58%
-51%
-54%
205 DKK 95 DKK
Tilbud
-32%
-47%
Tilbud

En tanke om “Tilslut dit nye Smart Home produkt fra Homeo – Sådan kommer du i gang

  1. Pingback: Hvad er en WiFi-stikkontakt? | smartery

Kommentar er lukket