For bare ti år siden kunne vi i film se, hvordan man på daværende tidspunkt troede, fremtiden ville se ud. Tingene var nemmere, langt mere teknologiske og langt ude i fremtiden. Men i en verden, hvor alt udvikler sig konstant, var vores forestillinger om fremtiden ikke langt væk.

Mange drømmer om at kunne styre sit hjem fra sin mobil. Og det er faktisk blevet en realitet. Med smart hjem produkter kan du nemlig tilkoble mange dele af dit hjem til en app på din mobil. Og så er din mobil faktisk nøglen til at styre hele dit hjem. Lyder det fedt? Lad os forklare dig lidt mere i detaljer, hvad mulighederne er.

Smarte produkter – hvad kan de?

Brug Din Mobil Som Fjernbetjening

Definitionen af smarte produkter er rimelig bred. Men ét formål, de forskellige smart hjem produkter har, er at gøre tingene nemmere og mere automatiserede for dig.

Et af de produkter, du kan få allermest brug for i dit smart home, er en WiFi stikkontakt. Stikkontakten sættes i dine almindelige stik i dit hjem, og derefter tilkobles de med en app på din telefon – programmet, der bliver nøglen til at alt.

Så snart, der er forbindelse mellem telefon og stikkontakt, vil enhver enhed, du sætter i stikket, kunne styres fra telefonens app. Og så har du allerede godt gang i at få lavet et smart home system.

Kontrollér lyset i dit hjem

Brug Din Mobil Som Fjernbetjening-2

Med en WiFi stikkontakt kan du eksempelvis tænde og slukke for lyset via din telefon. Og det kan være praktisk i mange situationer. Har du glemt at slukke lyset, kan du slukke lyset fra din telefon og have god samvittighed.

Og så kan lyset jo også slukkes fra din behagelige position i sofaen, lænestolen eller sengen. Det er ren komfort.

Langt de fleste WiFi stikkontakter kommer med en timerfunktion, du kan indstille i appen. Her kan du eksempelvis indstille lyset i dit hjem til, at de skal tænde og slukke ved solopgang og -nedgang. Eller med julelysene vinteren over. Du kan også gøre det, når du er ude at rejse, så det ligner, du er hjemme, selvom du er langt fra din bolig. Mulighederne er mange.

Sørg for, at børnene ikke har for meget skærmtid

Det kan være svært at sætte grænser for sine børn, når det kommer til skærmtid. Især når børnene i løbet af skoledagen også er vant til, at de skal bruge diverse tablets og computere.

Med smart hjem produkter som stikkontakterne kan det blive nemmere at sætte grænser, da du kan time, at der slukkes for fjernsynet, strømmen eller endda WiFi-routeren på et bestemt tidspunkt. 

Et alternativ kan også være, at lyset skifter farve til rød efter 1 time. På den måde får dit barn en visuel nedtælling når det er på tide at slukke for skærmene. Det kan være en utrolig god måde til at mindske konflikter børn og voksne imellem. Når man har aftalt et tidsinterval og barnet får en “notifikation” om, at det er på tide at slukke ned, kan det være nemmere at acceptere, i stedet for at der står en forælder og kræver at der slukkes, nu!

Skab den rigtige stemning med WiFi lyspærer

Lys, der kan justeres i styrke, er ikke en ny ting. Men det er en ny ting, at du kan justere styrke og farve i en app med WiFi lyspærer. Du kan med langt de fleste WiFi lyspærer endda speciallave forudindstillede scener, som du så senere kan trykke på, når du endelig har fundet det rigtige lys til middag, læsetid, fredagshygge og mere.

Har du flere WiFi lyspærer i dit hjem, kan du styre dem alle fra den samme enhed. Din telefon bliver altså i bogstaveligste forstand en fjernbetjening til hele dit hjem og lyset i det.

Du kan altid finde et stort udvalg af lyskilder og lyspærer fra Smartery. Vintage pærer giver et “gammelt” og hyggeligt lys, som varierer i de gule, varme farver, når du skruer op og ned for lysstyrken på din mobil. GU10 pærer gør dine spots mulige at kontrollere via appen, skarpt og lysægte lys når du laver mad, men mere varm og dæmpet belysning når middagen skal spises. Der er et uendeligt hav af muligheder, så tag et kig på vores udvalg her.

Spar energi, hvor du kan

Der er lavet undersøgelser om, hvor meget energi der bliver brugt på enheder, der står i standby-mode. Og det er faktisk mere på verdensplan, end de fleste ville tro. Enheder såsom spillekonsoller, TV og opladere tager strøm, selvom de ikke aktivt oplader.

Det kan du komme uden om, så du ikke behøver manuelt at gå og slukke for stikkontakterne. I stedet kan du med WiFi stikkontakter slukke for de forskellige enheder, når du ikke bruger dem. Det kan endda være, du vil kunne se en markant forskel på dine el-regninger. 

Nogle WiFi stikkontakter kan fås med forbrugsmåling, så du i appen kan se, hvor meget strøm der bruges. Det kan også være en god måde at visualisere dit forbrug på.

Vil du læse mere om det smarte hjem?

1 smartery